Bygningsfysikken rummer mange fagområder
Kurser i Bygningsfysik hos Molio sikrer dig en dyb, tværgående indsigt i bygningsfysik med fokus på polyteknikken. Det gælder fx på Bygningsfysikuddannelsen, der giver et dybdegående indblik i og brush-up på bygningsfysikkens hovedemner, som du kan læse om nedenfor.
Selvom Bygningsfysikuddannelsen er sammensat af en række fagområder, der alle vedrører bygningsfysik, kan hvert fagområde også tages som enkeltstående kursus.
Molios kurser om bygningsfysik dækker alle de fagområder, som bygningsfysikken reelt rummer - det gælder fx både Lys, Indeklima, Fugt i bygninger, Brand, Lyd, Bygningsmaterialer og Energi.
Bygningsfysikken som arbejdsredskab
På alle kurserne inden for bygningsfysikken, får du styr på de lovmæssige krav, du får indsigt i teorien bag kravene og får anvist metoder til, hvordan de kan opfyldes.
Du får masser af eksempler og praktiske opgaver, du får indsigt i undersøgelsesmetoder og udstyr – og du rustes til at kunne gennemføre projekter på en sådan måde, at alle forhold på tværs af bygningsdelenes og materialernes forskellige egenskaber er tilgodeset.