Uddannelser

Certificeret Bæredygtighedsleder

Uddannelsen klæder dig på til at navigere i terminologi, værktøjer og lederskab relateret til bæredygtigt byggeri. Målet er at give dig kompetencerne til effektivt at lede bæredygtige byggeprojekter.

Kurset varer ialt 4 dage.

Tema
Bæredygtighed
26.000,-
32.500,- inkl. moms

Kontakt Molio på 70 12 06 00 for at høre mere om dette kursus.

Ikon General Kurser

Certifikat

Ikon General Aftaleogkommunikation

Digitale værktøjer

Ikon General Bygningsfysik

Praksisnære eksempler

Ikon General Workshops

Casearbejde

Ikon General Aktuelle Projekter

Personlig udvikling

  • Beskrivelse
  • Program
  • Undervisere
  • Praktisk
  • Deltagerne siger

Et bæredygtigt byggeri består af lige dele forudsætninger, forandringsledelse og værktøjer.
Ledelse af bæredygtige byggeprojekter kræver et ændret mind-set i hele projektteamet. Derfor skal lederen af et bæredygtigt byggeri mestre projektforandringsledelse og digitale projektstyringsværktøjer, for at skabe de optimale rammer for succesfuld projektgennemførelse.

Uddannelsen Certificeret Bæredygtighedsleder er en blanding af lige dele teori og praksis, som vil ruste dig til at kunne lede et bæredygtigt byggeri med succes - og ikke mindst at håndtere de forandringer du vil møde.

Uddannelsen giver dig:

  • Overblik over den nye ydelsesbeskrivelse og bæredygtighedsledelse som disciplin
  • Grundlæggende viden om vitale elementer i bæredygtighedsledelse 
  • Kompetencer i forandringsledelse i projektteams
  • En værktøjskasse med konkrete værktøjer og personlige kompetencer i forandringsledelse, der kan føre dig og dit projekt sikkert i mål
  • Cases og indblik i hvordan andre virksomheder i byggebranchen arbejder med bæredygtighedsledelse, så du kan spejle din praksis som bæredygtighedsleder, og selv blive frontløber på det næste projekt
  • Forståelse for egen adfærd og handlemønstre i forhold til at skabe samarbejde om bæredygtighed
  • Introduktion til digitale projekt- og processtyringsværktøjer for bæredygtigt byggeri 
  • Excel-værktøjer til din egen værktøjskasse fx ”Omkostningseffektiv CO2-reduktion” og værktøjet ”Miljøfarlige stoffer” som strømliner processen mellem byggeledelse og håndværkere
  • Quick-introduktioner til de mest anvendte dokumentationsværktøjer indenfor bæredygtigt byggeri, f.eks. til håndtering af CO2 (LCA), biodiversitet, totaløkonomi (LCC), vedvarende energi m.m.
  • Sparring og dialog med erfarne specialister som arbejder med bæredygtighedsledelse hver dag
  • Netværk og videndeling med andre der sidder med de samme problemstillinger som dig selv.

Samlet set rustes du til at være frontfiguren for den nye måde at lede, projektere og bygge bæredygtigt på. Du får en forståelse for hvad der kræves ledelsesmæssigt såvel som værktøjsmæssigt, for at indgå i samarbejdsrelationer med de øvrige parter i byggesagen på en overbevisende måde. Du bliver klædt på til at navigere i “bæredygtighedsverdenen”, både hvad angår terminologi, værktøjer og det gode lederskab.

Offentlige og private bygherrer, herunder projektledere i kommuner, bygherrerådgivere, projekteringsledere, projektledere, projekterende samt entreprenører.

Vi anbefaler deltagere at have forudgående projektledelseserfaring og/eller have gennemført enten Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri. Bygherrekompetencer eller Byggeriets Projektlederuddannelse.

Uddannelsen består af 2 x 2 dages intensive kursusinternater. Der afholdes en test efter hvert modul.

Undervisningen veksler mellem teori, cases og demonstration, praksisøvelser, in-plenum dialog og refleksion. Der er lagt vægt på anvendelsesorienteret viden og cases som du kan spejle din egen praksis i.

Ud over tilstedeværelse på de 2 x 2-dages kursusinternater vil der være læse- og forberedelsestid samt case-arbejde svarende til ca. 20 timer.

Hvis du er medlem af Konstruktørforeningen eller Forbundet Arkitekter og Designere, så får du 10% i rabat. Du skal blot nævne det ifm. tilmeldingen.
Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.

Forår 2025 i Kgs Lyngby
Modul 1: Den 22.-23. januar 2025
Modul 2: Den 25.-26. februar 2025

Efterår 2024 i Middelfart

Modul 1: Den 19.-20. august 2025
Modul 2: Den 16.-17. september 2025

På uddannelsen udleveres undervisningsmaterialet digitalt.

Læs om vores digitale kursusmaterialer 

På uddannelse udleveres bogen Den bæredygtige projektleder.

Kort beskrivelse af bogen:
Den bæredygtige projektleder giver dig en rundvisning i sammenhængen mellem klassisk økonomisk tænkning og de spirende nye samfundsmodeller med FNs Verdensmål, de planetære grænser og Donut-økonomi i fokus. Du får svar på, hvad bæredygtig projektledelse er, og bogen hjælper dig med at integrere bæredygtighedsprincipper i din projektplanlægning og -udførelse. Du får et overblik over praktiske modeller og essentielle værktøjer, der blandt andet dækker interessenthåndtering, milepælsplanen, projektets organisering, risikoanalyse, iterationer og fleksibilitet.

Bogen er baseret på en kombination af teoretisk baggrundsviden og praktiske erfaringer med virkelighedens projekter. Forfatterne har årtiers erfaring med at lykkes og mislykkes med kombinationen af bæredygtighed og projektledelse. Den erfaring er omsat til bogens indsigter og metoder, som skridt for skridt kan implementeres i dit daglige projektarbejde.
Er du projektleder, bæredygtighedsprofessionel eller bare interesseret i bæredygtighed, er denne bog noget for dig. Bogen er særligt rettet mod bygge- og anlægsbranchen, men den er også relevant for projektledelse i andre brancher.

Ophold
Uddannelsen er inkl. overnatning i enkeltværelse på begge moduler samt 2-retters middag. 

Du skal medbringe pc på uddannelsen. 

Efter bestået eksamen udstedes et certifikat til deltageren.

Et Molio Certifikat er et bevis på, at kursisten, som et led af et kursus eller en uddannelse hos Molio Kurser, har bestået en prøve eller eksamen, som verificerer et væsentligt kompetenceløft indenfor et afgrænset fagspecifikt område, og samtidig er i stand til at anvende de nyerhvervede kompetencer i praksis.

Læs evt. mere her: https://molio.dk/kurser/uddannelser/diplomer-og-certificeringer

 

Den Statslige Kompetencefond

Vær opmærksom på Den Statslige Kompetencefond, hvor statsansatte kan søge støtte til deltagelse i kursusaktiviteter.

  • "Blandingen af teori og praktiske eksempler ifm. cases fra respektive organisationer, og relevante situationer var udført særligt godt."

  • "God bredde på begrebet "bæredygtighedsledelse" - bl.a. med forandringsledelse og jura"

  • "God variation i undervisningen - og dygtige oplægsholdere."
      
  • "Kombinationen af bæredygtighed og forandringsledelse var god."

  • "Jeg synes de forskellige indlæg var virkelig gode og godt formidlet. Vi er kommet omkring nogle gode emner og de mange små opgaver har været med til at sætte tingene i perspektiv. Generelt synes jeg det har været virkelig godt, spændende og med en stærk faglighed i oplæggene. Speeddating sidst på dagen var virkelig godt, hold fast i det. Det satte nogle gode diskussioner i gang"

  • ”Godt med varierende undervisning. Både slides, tavleundervisning, gruppeopgaver, gå-rundt-snak og sidemandsøvelser.”

  • ”Super dag 1 også rummede jura/entreprenør-perspektiver på bæredygtighed.”

  • "Jeg var især vild med indlægget fra Simon Heising." 

Uddannelsesleder

Zeynel Palamutcu, bæredygtighedsingeniør og commissioningsleder M.IDA

"Med dette kursus bliver du den selvsikre frontløber, der træffer de optimale bæredygtigheds-beslutninger, og bliver bevidst om konsekvenser for projektets tid, økonomi, kvalitet, mål, kommunikation, aftaler, parter og risici. Kurset adskiller sig fra andre kurser ved at være et kursus der ”krydrer” de mere tekniske emner ved bæredygtighed, med forandringsledelse."

image-text

Uddannelsesleder

Mette Thorkilsen, cand.polyt., NLP practitioner, Auditor og Mediator

"Efter dette forløb vil du have en selvbevidsthed om hvad bæredygtighedsledelse er for dig og hvad der vigtig i forhold til dine relationer i byggeprocessen. Kurset er et action learning forløb, hvor vi arbejder med udfordringer fra din hverdag, og samtidig sætter fokus på de forandringer, der skal til for at bæredygtighedsledelse bliver din vej fremover."

image-text

Den grønne omstilling af byggeriet kræver forandring og kompetente ledere, der kan lede og handle i forhold til bæredygtighed. Bæredygtigt byggeri har udviklet sig til en selvstændig disciplin, som skal implementeres i alle værdikædens led. Ledelse af bæredygtige byggerier kræver et forandret mind-set med særlige ledelseskompetencer for at sikre proces- og produktkvalitet, produktivitet og ikke mindst opfyldelse af bæredygtighedsmålene for byggeriet.

Uddannelsen Certificeret Bæredygtighedsleder er en blanding af lige dele teori og praksis, som vil ruste dig til at kunne lede et bæredygtigt byggeri med succes - og ikke mindst at håndtere de forandringer du vil møde.

MØD UNDERVISERNE
Zeynel
INGENIØR OG DGNB-AUDITOR

Zeynel Palamutcu

Zeynel Palamutcu er medudvikler af projektstyringsværktøjet FRAME, tidligere ansat som bæredygtighedsingeniør hos Dominia, og har nu sit eget rådgivningsfirma ZeroEngineering med speciale i bæredygtighedsledelse. Zeynel underviser i forvejen i bæredygtighedsledelse på Byggeriets Projektlederuddannelse og Certificeret Rådgiver i Bæredygtigt Byggeri.

Simon Heising
CAND.JUR., LAW

Simon Heising

Advokat (H) hos Nexus Advokater. Simon får altid tårnhøje evalueringer og roses især for sin evne til at gøre regler og love lyslevende, for at servere stoffet på en måde, så det rammer direkte ind i praktikerens behov, og for at krydre det hele med befriende humor og gode lærerige anekdoter

Johanne Mose Entwistle
PARTNER / EFFEKTCHEF

Johanne Mose Entwistle

Johanne er Effektchef ved AART architects. Hun har arbejdet med bæredygtighed i det byggede miljø i 16 år – altid med fokus på samspillet mellem mennesker og bygninger.
Johanne bidrager løbende aktivt til omstillingen af byggebranchen i en regenerativ retning og har blandt andet bidraget ind i arbejdsgruppen for DGNB 2025-manualen og bæredygtigheds-tillægget til YBL18 med ekspertise indenfor Social Commissioning.

Amdi Schjødt Worm
CIVILINGENIØR

Amdi Schjødt Worm

Arbejder som chefrådgiver i Artelia. Han har arbejdet med bæredygtighed og livscyklusvurdering i 15 år og bidrager i dag med udvikling af bæredygtighedsstrategier – både som projekterende, bygherrerådgiver og med udvikling af bæredygtighedsstrategier for virksomheder. Han deltager desuden i en række ekspertgrupper og udvalg i forbindelse med udvikling af kommende års kllimakrav i bygningsreglementet. Gennem de seneste år har Amdi desuden deltaget i en række udviklingsprojekter vedr. social- og miljømæssig bæredygtighed – eksempelvis udvikling af DGNB hjerte og i projekter som ”klimaeffekt renovering”, ”branchevejledning i LCA ved renovering” og udvikling af brancheværktøjet LCACollect.

Asser Simon Chræmmer Jørgensen
CIVILINGENIØR I ARKITEKTUR

Asser Simon Chræmmer Jørgensen

Han er en agil projektleder samt DGNB-konsulent i nye bygninger, omfattende renoveringer og bygninger i drift. Asser har 14 års erfaring med energieffektivisering og bæredygtighed, funderet i en lang række udviklingsprojekter, politiske strategier og initiativer. Asser er i dag seniorkonsulent i Rambølls team for strategisk bæredygtighedsrådgivning og har et passioneret fokus på processen fra de tidlige strategiske idéer til en reel bæredygtig bygningsportefølje.

Karen Andersen
Arkitekt og bæredygtighedschef

Karen Andersen

Karen er arkitekt MAA, lektor ved VIA University College og bæredygtighedschef i JCN Bolig. Hun har igennem en årrække specialiseret sig inden for bæredygtighed i byggeriet, hvor hun har arbejdet med udvikling og praktisk implementering af bæredygtighedstiltag flere sted i byggeriets værdikæde. Hun har blandt andet opnået ekspertise inden for ESG, DGNB-certificering, EU-taksonomi og livscyklusvurderinger (LCA).

Casper Østergaard
Arkitekt og Department Sustainability Lead

Casper Østergaard

Casper Østergaard er arkitekt og Department Sustainability Lead i COWI. Han har mange års erfaring med bæredygtighed i byggeriet og arbejder strategisk med at integrere bæredygtige løsninger på tværs af projekter. Casper er en stærk bidragyder til byggebranchens cirkulære omstilling, bl.a. som medlem af WE BUILD DENMARK advisory board, medlem af styregruppen for udarbejdelse af 'Tillæg til ydelsesbeskrivelser for bæredygtighed' og en del af faggruppen for Circular Build Forum.

Klaus Kellermann
Arkitekt og chefkonsulent i Roskilde Kommune

Klaus Kellermann

Klaus Kellermann er arkitekt og chefkonsulent for bæredygtigt byggeri i Roskilde Kommunes bygherreorganisation. Han har mange års erfaring med at drive den grønne omstilling i byggebranchen og har tidligere arbejdet hos bl.a. Værdibyg, hvor han har bidraget til udviklingen af strategier for cirkulært byggeri og klimavenlige materialer. Klaus har været dedikeret til at fremme bæredygtige løsninger i kommunale indkøb og byggeprojekter og har bl.a. været en central aktør i Partnerskab for Offentligt Bæredygtigt Byggeri og er nu forperson for Bygherreforeningens Bæredygtighedsudvalg.

Niels Toft
Arkitekt og Teamchef for CoLab og Bæredygtighed

Niels Toft

Niels Toft er arkitekt og teamchef for bæredygtighed hos Sweco. Han har tidligere arbejdet hos Wilhelm Lauritzen Arkitekter, CCO Architechts og været partner hos JJW Arkitekter. Han er aktiv i den cirkulære omstilling af byggeriet og har bl.a. bidraget til Sweco Architects rapport for Realdania fra 2024 ”Bevar Mere”, som italesætter problematikken omkring danskernes fordeling og høje forbrug af boligkvadratmeter.

Tag næste skridt i din karriere

 

Lad dig inspirere af, hvordan andre, der har taget uddannelsen Certificeret Bæredygtighedsleder har formet deres karrierevej med yderligere byggefaglig videreuddannelse. 

Privatansat Bygninger

Søg tilskud til grønt kompetenceløft

Vidste du, at små og mellemstore virksomheder kan søge op til 60.000 kr. i tilskud til åbne kompetencegivende kurser og skræddersyede kompetencegivende forløb under virksomhedsprogrammet SMV:GrønneKompetencer?

Se om du kan søge støtte