openBIM - rum til forbedring

Med en aktiv deltagelse i buildingSMART Danmarks arbejde med implementeringen af openBIM standarder og værktøjer kan danske virksomheder og organisationer sikre sig at openBIM skaber større værdi for dem - i dag og i fremtiden.

Fra 2013 har der i Danmark været krav om anvendelsen af IFC på offentlige og offentligt støttede byggerier. IFC er et åbent openBIM dataformat fra buildingSMART, som løbende udvikles for at give større værdi for byg- og driftsorganisationer, myndigheder, samt bygge- og anlægsbranchen. Efter 2013 er IFC blevet videreudviklet frem til at version 4.3 i dag kan understøtte andet og mere end blot design, planlægning og udførelse af byggerier og den efterfølgende drift. I dag kan IFC understøtte informationsudvekslingen vedrørende data til bæredygtighed, design og udførelsen af infrastrukturprojekter og den efterfølgende drift heraf.

People

Dansk perspektiv på openBIM                   

Målet for buildingSMART Danmark er at øge samarbejdet på tværs af branchens virksomheder gennem et fagligt samarbejde i danske buildingSMARTs openBIM-samarbejdsdomæner.

OpenBIM-samarbejdsdomænerne arbejder med openBIM i et dansk perspektiv. Det hvor de deltagende virksomheder og organisationer både ser en relevans i Danmark, og vil påvirke internationale standarder og anvisninger for anvendelsen af openBIM. Deltagelsen giver deltagerne adgang til den nyeste viden om hvilken vej udviklingen går i det internationale standardiseringsarbejde og om værdiskabelsen med openBIM i praksis.

Det internationale samarbejde omkring openBIM

buildingSMART International er til stede i mange lande i form af lokale chapters, og det tætte samarbejde mellem chapters internationalt har givet grundlag for faglige openBIM-rum i forhold til blandt andet byggeri, ejendomsdrift, lufthavne, jernbane, infrastruktur, bæredygtighed. Det giver buildingSMART Danmark og de danske openBIM-samarbejdsdomæner for arbejdet med openBIM et solidt fundament og et værdiskabende internationalt netværk til udvikling, test og implementering af nye faglige værktøjer og standarder, til gavn for den samlede danske bygge- og anlægsbranche.

Infrastruktur  & Jernbane
Vejdirektoratet har formandskabet i Infrastruktur & Jernbane. Infrastruktur & Jernbane arbejder med openBIM-indsatsen på en række områder for blandt andet veje, broer, havne og vandveje, ved blandt andet at:

  • med udgangspunkt i åbne standarder, at muliggøre udveksling af data i forbindelse med Muliggøre dataudveksling baseret på åbne standarder for planlægning, realisering og vedligeholdelse af infrastrukturarbejder
  • aktivere udveksling af information og åben dataadgang mellem asset management databaser
  • aktivere livscyklus informationsstyring for infrastruktur baseret på åbne standarder – openBIM.

openBIM as part of ISO 19650 and the contract 
Metroselskabet har formandskabet i openBIM as part of ISO 19650 and the contract. Formålet med samarbejdsdomænet er at fremme anvendelsen af openBIM-principper i danske bygge- og anlægsprojekter, med særligt fokus på samspillet mellem openBIM og ISO 19650-standarderne. Læs mere om openBIM-sarbejdsdomænet her: https://molio.dk/nyheder-og-viden/netvaerk/buildingsmart-danmark/nyheder/nyt-initiativ-styrker-praksis-med-openbim-i-danmark

openBIM-kompetencer
Bravida Danmark har formandskabet i openBIM-kompetencer. Deltagelse i openBIM-samarbejdsdomænet vil give virksomheder en stærk platform til at:

  • Opnå og vedligeholde værdien af openBIM-kompetencer.
  • Få adgang til den nyeste viden og de bedste praksisser inden for openBIM.
  • Øge effektiviteten og kvaliteten i deres projekter gennem anvendelse af openBIM.

Gennem regelmæssige møder og en fokuseret indsats på uddannelse og certificering, vil dette openBIM-samarbejdsdomæne bidrage til at styrke den danske byggebranches globale position som en frontløber inden for digitalisering og innovation.

Både forretningsmæssig og faglig fokus på openBIM

Deltagerne i de danske buildingSMART openBIM-samarbejdsdomæner vil primært være medarbejdere der er tilknyttet virksomheder og organisationer med en buildingSMART Danmark Partnerskabsaftale, buildingSMART Danmark/Molio/ConTech Lab eller faglige eksperter med indsigt i og forståelse for openBIM.

buildingSMART Danmark bistår openBIM-samarbejdsdomænerne i formidlingen af arbejdet med openBIM.

Aktivt partnerskab i arbejdet med openBIM

De danske buildingSMART openBIM-samarbejdsdomæner opstartes af buildingSMART Danmark, når der blandt virksomhederne og organisationerne med en buildingSMART Danmark Partnerskabsaftale er en interesse i en aktiv deltagelse i et emne indenfor arbejdet med openBIM.

Formandskabet i hvert af de danske openBIM-samarbejdsdomæner varetages af en medarbejder fra en af virksomhederne og organisationerne med en buildingSMART Danmark Partnerskabsaftale.

buildingSMART Danmark vil løbende udvikle openBIM-guides, -værktøjer og -metoder, samt styrke kompetencer og indsigt i forhold til at udnytte mulighederne i de digitale værktøjer og åbne dataformater gennem hele i livscyklussen for byggerier og infrastruktur.