CPA08863
Studiejob

Teknisk studentermedhjælper søges til ConTech Lab

Er du studerende på DTU eller Aalborg Universitet inden for bygningsdesign, byggeri eller et beslægtet område? Og har du lyst til at være med dér, hvor teknologi og byggeri mødes? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger i ConTech Lab! 

Om jobbet
 

Hos ConTech Lab bliver du en del af et engageret team, der arbejder i spændingsfeltet mellem byggeri, innovation og teknologi. Du vil få mulighed for at bidrage til en række forskellige projekter og opgaver – og du får indblik i, hvordan digitaliseringen former byggebranchen i praksis.
 

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Research og analyse af nye teknologier og metoder 
  • Hjælp til planlægning og afvikling af workshops og arrangementer 
  • Assistere i projektarbejde og dokumentation 
  • Kommunikation og formidling af viden 
  • Praktiske og ad hoc-opgaver i dagligdagen 
     

Vi forestiller os, at du: 
 

  • Læser på DTU eller Aalborg Universitet – gerne Bygningsdesign eller lignende 
  • Er interesseret i teknologi, bæredygtighed og innovation i byggeriet 
  • Har kendskab til Python og har mod på at afprøve og arbejde med ny teknologi 
  • Er nysgerrig og god til at samarbejde men også i stand til at arbejde selvstændigt med en opgave
  • Har stærke kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt 

Hvem er ConTech Lab?
 

ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri. ConTech Lab er en del af Molio.

Molio er byggeriets videnscenter. En erhvervsdrivende fond, der sælger digitale værktøjer, kurser, konference- og udstillingsfaciliteter til byggeriets professionelle. Alt sammen udviklet i tæt samarbejde til og med byggeriets virksomheder.

Praktisk
 

Stillingen er på 10-15 timer om ugen i gennemsnit. Timerne kan tilrettelægges efter dit studie - selvfølgelig med fleksibilitet ift. eksamensperioder. Arbejdsstedet er hos Molio på Lyskær 1 i Herlev.

Interesseret?
 

Så send en kort ansøgning og dit CV til teknologichef Mayes Ali på ma@molio.dk. Du er også meget velkommen til at ringe til Mayes på 51 30 32 06, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om ConTech Lab. 

Vi behandler ansøgninger løbende med henblik på snarlig tiltrædelse - og vi glæder os til at høre fra dig!