Molio Magasin

Bæredygtigt byggeri kan sætte skub i det digitale arbejde

Flere bygherrer, entreprenører og rådgivere satser i disse år på bæredygtigt byggeri. Men mange savner standarder for, hvordan man dokumenterer de bæredygtige materialer. Administrerende direktør for By & Havn, Anne Skovbro, administrerende direktør for Rambøll, Ib Enevoldsen og bæredygtighedsspecialist i Rambøll, Christine Collin, fortæller om, hvordan digitale værktøjer kan imødekomme udfordringen.

I BYGGEBRANCHEN vokser ambitionen om at bygge bæredygtigt. Hvor man tidligere traf beslutninger alene ud fra æstetiske og økonomiske betragtninger, er et hyppigt - og til tider afgørende - spørgsmål nu, om byggeriet er bæredygtigt. Byggeriet er i dag ansvarlig for ⅓ af den nationale affaldsproduktion, og flere og flere spillere arbejder derfor på at skubbe branchen i en mere cirkulær retning. Tendensen er tydelig hos Rambøll, der på bare tre år har udvidet deres bæredygtighedsafdeling fra tre til ca. 40 ansatte, og hos By & Havn, der har en målsætning om, at alt deres byggeri og alle byrum skal være bæredygtighedscertificeret.

People

Uden dokumentation, ingen bæredygtighed

For at de store ambitioner kan lykkes - og for at endnu mere bæredygtigt byggeri kan sprudle frem - er det vigtigt, at der kommer en klar standard for, hvordan man dokumenterer bæredygtigt byggeri. Det mener administrerende direktør for By & Havn, Anne Skovbro. Hun oplever, at det er vigtigt for bæredygtige byggeprojekter, at bygningsmodellerne er digitale fra start og berigede med den nødvendige information om de enkelte materialer, herunder også produktionen og kapaciteten af disse. Hvis informationerne mangler, er det vanskeligt at beregne omfanget af bæredygtighed for det færdige byggeri.

— I hele denne bevægelse mod bæredygtighed inden for byggeriet vil man gå tættere på de valg, man træffer. Vi går over til mere dokumentation, og det kræver digital understøttelse. Man har brug for at kunne beregne ud fra de reelle behov, man har, og præcis hvilken CO2-udledning eller andet, de vil afstedkomme, fortæller Anne Skovbro.

Beton og øko-grøntsager

Anne Skovbro efterspørger i den forbindelse, at der er klare, fælles standarder for, hvordan man dokumenterer de enkelte materialer. For at sætte det i perspektiv sammenligner hun udfordringen med den, der var med økologiske fødevarer i begyndelsen.

— Det er ligesom dengang, da økologiske grøntsager kom på markedet. Der havde vi også brug for en standard for, hvad der skulle til for, at de kunne kaldes økologiske, uddyber hun.

Anne Skovbro er dog opmærksom på, at det er en anden snak at certificere beton end bananer.

Standarder for dokumentation betyder digital acceleration

Både hos By & Havn og hos Rambøll gør de brug af bæredygtighedscertificeringen DGNB. Begge parter oplever, at der er brug for ordentlige standarder for dokumentation af materialer, som tager højde for certificeringsordningen.

— DGNB-certificering bidrager til, at vi går ind tidligere i processerne og får lavet beregninger, dokumentation og analyser. Her handler det blandt andet om materialevalg. Hvis man skal i gang med CO2-beregninger, mangler der redskaber til at lave beregningerne. Jeg har selv set forskellige eksempler på, hvordan man kan gøre det, men de er ikke standardiserede, fortæller Anne Skovbro.

Hun bifalder DGNB-certificeringen, fordi den både arbejder med certificering på bydelsniveau, på helheden af byggeriet og på brugen af byggeriet og byrummet efterfølgende. Hun efterspørger dog samtidig, at der er en standard for, hvordan man dokumenterer de enkelte materialer, hvis der skal laves CO2-beregninger.

— Der er stor forskel på, hvilken beton du bruger. Noget kan være enormt CO2-udledende og andet nærmest bæredygtigt. Derfor er det vigtigt, at der er en fælles standard for, hvordan man dokumenterer de her materialer. Når man har en standard, er det nemmere at beregne hvilken vej, der er bedst at gå, inden selve byggeriet bliver opført, påpeger Anne Skovbro.

Trappe Træer Rambøll

Uden dokumentation, ingen bæredygtighed

For at de store ambitioner kan lykkes - og for at endnu mere bæredygtigt byggeri kan sprudle frem - er det vigtigt, at der kommer en klar standard for, hvordan man dokumenterer bæredygtigt byggeri. Det mener administrerende direktør for By & Havn, Anne Skovbro. Hun oplever, at det er vigtigt for bæredygtige byggeprojekter, at bygningsmodellerne er digitale fra start og berigede med den nødvendige information om de enkelte materialer, herunder også produktionen og kapaciteten af disse. Hvis informationerne mangler, er det vanskeligt at beregne omfanget af bæredygtighed for det færdige byggeri.

— I hele denne bevægelse mod bæredygtighed inden for byggeriet vil man gå tættere på de valg, man træffer. Vi går over til mere dokumentation, og det kræver digital understøttelse. Man har brug for at kunne beregne ud fra de reelle behov, man har, og præcis hvilken CO2-udledning eller andet, de vil afstedkomme, fortæller Anne Skovbro.

Beton og øko-grøntsager

Anne Skovbro efterspørger i den forbindelse, at der er klare, fælles standarder for, hvordan man dokumenterer de enkelte materialer. For at sætte det i perspektiv sammenligner hun udfordringen med den, der var med økologiske fødevarer i begyndelsen.

— Det er ligesom dengang, da økologiske grøntsager kom på markedet. Der havde vi også brug for en standard for, hvad der skulle til for, at de kunne kaldes økologiske, uddyber hun.

Anne Skovbro er dog opmærksom på, at det er en anden snak at certificere beton end bananer.

Standarder for dokumentation betyder digital acceleration

Både hos By & Havn og hos Rambøll gør de brug af bæredygtighedscertificeringen DGNB. Begge parter oplever, at der er brug for ordentlige standarder for dokumentation af materialer, som tager højde for certificeringsordningen.

— DGNB-certificering bidrager til, at vi går ind tidligere i processerne og får lavet beregninger, dokumentation og analyser. Her handler det blandt andet om materialevalg. Hvis man skal i gang med CO2-beregninger, mangler der redskaber til at lave beregningerne. Jeg har selv set forskellige eksempler på, hvordan man kan gøre det, men de er ikke standardiserede, fortæller Anne Skovbro.

Hun bifalder DGNB-certificeringen, fordi den både arbejder med certificering på bydelsniveau, på helheden af byggeriet og på brugen af byggeriet og byrummet efterfølgende. Hun efterspørger dog samtidig, at der er en standard for, hvordan man dokumenterer de enkelte materialer, hvis der skal laves CO2-beregninger.

— Der er stor forskel på, hvilken beton du bruger. Noget kan være enormt CO2-udledende og andet nærmest bæredygtigt. Derfor er det vigtigt, at der er en fælles standard for, hvordan man dokumenterer de her materialer. Når man har en standard, er det nemmere at beregne hvilken vej, der er bedst at gå, inden selve byggeriet bliver opført, påpeger Anne Skovbro.