Aftale og kommunikation

Aftale og Kommunikation styrker IKT samarbejdet i hele byggeriets værdikæde. Du skal have et abonnement, hvis du vil benytte alle de centrale IKT-publikationer vedrørende det digitale samarbejde. Du finder også branchens standarder for IKT-kravstillelse og IKT-specifikationer samt hvordan man fordeler og udfører opgaverne.

 

Download produktbladet for Aftale og kommunikation.
Eksisterende kunde? Log ind her
Få et tilbud nu

Hvorfor købe Molios Aftale og kommunikation?

Ikon General Misc 7

Du skal have et abonnement for at du må benytte Molios IKT-værktøjer som er branchens de facto standard for IKT-arbejdet

Ikon General Netvaerk

Du arbejder efter standarder skabt i samarbejde med hele byggeriets værdikæde

Ikon General Aftaleogkommunikation

Aftale og kommunikation opdateres i takt med ny lovgivning, ny viden og nye erfaringer

Aftale og kommunikation styrker dit samarbejde og konkurrenceevnen

 

Et stærkt digitalt samarbejde gør din virksomhed mere effektiv og konkurrencedygtig. Med et abonnement på Aftale og Kommunikation får du adgang til branchens de facto standard til at håndtere IKT-krav og sikre klar kommunikation i byggesagen.

Du og dine samarbejdspartnere får de rette værktøjer til at opstille, forstå og opfylde IKT-krav – uanset jeres rolle i projektet. Det betyder færre misforståelser, bedre koordinering og en mere strømlinet byggeproces.

 

Ikt Aftale og kommunikation Computer Person

Med et abonnement får du adgang til følgende:

4
Publikationer Til Web V3
Medarbejder Allan Ikt Aftaleogkommunikation

Køb Aftale og kommunikation og få adgang til IKT-masterclasses

 

Når du abonnerer på Aftale og Kommunikation, får du ikke bare et stærkt IKT-værktøj – du får også adgang til eksklusive IKT-masterclasses, der lærer dig at bruge værktøjet optimalt. Masterclass-webinarerne dykker ned i de vigtigste funktioner og bedste praksisser, så du sparer tid og arbejder mere effektivt.

Webinarerne optages, så du som abonnent kan se dem, når det passer dig, på www.ikt.molio.dk.

Læs mere om masterclasses

Kerneelementer i Aftale og kommunikation

Forstå de krav, der skal stilles

 

Værktøjet indeholder standarder og vejledninger, der hjælper bygherrer og rådgivere med at definere klare og præcise IKT-krav, hvilket sikrer en fælles forståelse og bedre kommunikation mellem alle parter.

Tilpas krav til dit konkrete projekt

 

Med adgang til de forskellige IKT-specifikationer og anvisninger kan virksomheder skræddersy deres digitale samarbejde og kommunikation efter projektets unikke behov, hvilket øger effektiviteten og reducerer risikoen for misforståelser.

Leverancer der opfylder kravene

 

Aftale og kommunikation indeholder metoder til dokumenthåndtering og procesmanualer, der gør det muligt for bygherrer at verificere, at de modtager de aftalte digitale leverancer, og at eventuelle fejl identificeres og rettes tidligt i processen.

Ofte stillede spørgsmål

Informations- og kommunikationsteknologi (herefter IKT) omhandler teknologier, der giver adgang til information gennem datakommunikation. IKT kan associeres med informationsteknologi (IT), men berører grundlæggende kommunikationsteknologier. IKT omhandler med andre ord teknologier der gør det muligt for aktører at få adgang til, redigere, overføre og gemme information.

Det er nok de færreste i byggebranchen, der ikke har fået færten af IKT. I hvert fald er IKT-begreberne mange: IKT-krav, IKT-aftaler, IKT-ydelser, IKT-specifikationer, IKT-bekendtgørelse m.m.

Læs mere om IKT her:

Molios IKT-specifikationer (også kendt som en IKT-aftale) gør det enkelt at definere omfanget af IKT-ydelserne, der indgår som en del af aftalegrundlaget for byggeriets parter i et projekt. 

Med andre ord er det bygherres kravstillelse for IKT-området til byggesagen.

Ved at sikre enighed om IKT-ydelsernes omfang og leverancer, skabes det optimale grundlag for det digitale samarbejde på projektet til gevinst for alle parter.

Formålet med Molio IKT-specifikationsværktøj er:

  • at understøtte udarbejdelsen af IKT-specifikationer som aftalegrundlag mellem byggeriets parter.
  • at sikre at udarbejdelsen af IKT-specifikationer kan foregå uanset størrelse af byggesag og udbudsform samt det IKT-tekniske niveau hos bygherren.
  • at sikre at alle tilvalgte IKT-ydelser og tilhørende leverancer er specificeret ved aftaleindgåelse.

Molios IKT-specifikationer tager udgangspunkt i strukturen i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018, men kan anvendes i alle aftaler uanset metode eller aftaleforhold, og uanset rådgivnings- og entrepriseform.

IKT-specifikationer anvendes enten som bilag til rådgiveraftale efter ABR 18 ved indgåelse af aftale mellem bygherre og rådgiver, eller der kan henvises til de tilvalgte specifikationer i rådgiveraftalen.

IKT-specifikationer understøtter, at offentlige og almene bygherrer overholder de to IKT-bekendtgørelser, gældende for henholdsvis offentligt byggeri, BEK nr. 118 af 06/02/2013 og alment byggeri, BEK nr. 119 af 07/02/2013.

Helt centralt er det at IKT-specifikationer, er et samlet dokument over byggesagens IKT-ydelser – altså en specifikation af de IKT-krav, der stilles.

Molio har udviklet værktøjet IKT-specifikationerne (A102), som hjælper med at gøre det enkelt at definere omfanget de digitale ydelser som er en del af et aftalegrundlag, og som skaber et optimalt grundlag for det digitale samarbejde på projektet.

IKT-specifikationerne er koordineret med rådgivernes ydelsesbeskrivelser, så struktur og begreber hænger sammen på tværs og gør dermed sammenhængen mellem rådgiverleverancer og de digitale leverancer tydelig.

Læs mere om IKT her

 

IKT-procesmanualen er et projektspecifikt samarbejdsværktøj, som anvendes til at afstemme, hvordan man i fællesskab, og på mest effektive måde, når frem til de aftalte digitale leverancer.

Med andre ord, er dette rådgivers værktøj til at aftale hvordan man opfylder bygherres krav der er stillet i IKT-Specifikationerne.

Parterne omkring procesmanualen er typisk de projekterende og udførende parter på projektet, dvs. rådgivere samt entreprenører. Bygherren er som udgangspunkt ikke omfattet af procesmanualen, men det anses dog for god skik at give bygherren fuldt indblik i procesmanualen, såfremt denne måtte have ønske om det.

Procesmanualen er ikke en del af den kontraktmæssige aftale på projektet mellem klient og rådgiver/udførende, men et dynamisk dokument som parterne løbende kan opdatere, raffinere, præcisere og tilføje afsnit og tekst til, efterhånden som projektet skrider frem, og nye parter indgår i samarbejdet.

Procesmanualen er det dokument, som binder de enkelte virksomheders arbejdsmetoder sammen, ift. hvordan virksomhederne på bedste måde kommer frem til de aftalte leverancer, som fremgår af de udfyldte IKT-specifikationer (A102).

Paradigmet for procesmanualen er struktureret i overordnede kapitler, som indeholder en række afsnit. Strukturen er tilpasset strukturen for IKT-ydelser i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018, samt fra Molios IKT-specifikationer (A102).

Den overordnede struktur i paradigmet anbefales fastholdt. Der er mulighed for at tilføje ekstra afsnit efter de eksisterende afsnit – men dette er ikke et krav.

Læs mere om IKT-procesmanualen her

Der er to IKT-bekendtgørelser i Danmark:
a) Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og b) Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri.

De krav, der udgør hovedelementet i Det Digitale Byggeri, defineres og reguleres gennem Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i offentligt (nr. 118) og alment (nr. 119) byggeri og deres tilhørende vejledninger. Bekendtgørelserne er også kendt under synonymet ”IKT-bekendtgørelserne”. Det fremgår af bekendtgørelserne og de tilhørende vejledninger, hvem der er omfattet af kravene.

Helt praktisk er IKT-bekendtgørelserne udformet som en række krav, som bygherren i det konkrete IKT-byggeprojekt skal stille til byggesagens parter:

  • IKT-koordinering
  • Håndtering af digitale byggeobjekter
  • Digital kommunikation og projektweb
  • Anvendelse af digitale, objektbaserede bygningsmodeller i forbindelse med projektkonkurrencer, projektering og udførelse
  • Digitalt udbud og tilbud, herunder udbud med mængder
  • Digital leverance ved byggeriets aflevering
  • Digital mangelinformation.

Virksomheder, som ønsker at byde på statslige, kommunale, regionale eller almene byggeopgaver over visse beløbsgrænser, skal leve op til disse krav (disse beløbsgrænser er defineret i bekendtgørelserne).

I bekendtgørelserne og de tilhørende vejledninger fremgår de lovpligtige IKT-krav, som offentlige og almene bygherrer skal stille i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter over en vis entreprisesum.

Formålet med IKT-bekendtgørelserne er at sikre en harmoniseret og værdiskabende anvendelse af IKT i bygge-, renoverings-, drifts- og vedligeholdelsesopgaver i den offentlige sektor.

Produktiviteten inden for disse opgaver kan nemlig forøges væsentligt ved udvidet brug af IKT.

Se også ovenstående afsnit. 

  • KT-specifikationer (A102)
  • IKT-procesmanual (A402)
  • IKT-projektroller (A305)
  • IKT-kravstillelse (A303)
  • Dokumenthåndtering (A104)

Vil du høre mere om Aftale og kommunikation?

Nikolaj Medarbejder Kontakt

Lad Molio skræddersy en løsning efter dine behov

 

 

Artikler

Med et abonnement kan du benytte følgende:

| A649 – Eksempelsamling, installationer

Eksempelsamlingen sikrer, at projektmateriale for installationsprojekter baseret på CCS eller CCI er opbygget ens på tværs af virksomheder.

| A106 – Tjekliste for kravspecifikation til FM-værktøj

Tjeklisten giver et indblik i de krav, der skal stilles, når en bygherre/ driftsorganisation skal indkøbe et FM-system. Tjeklisten gør en næsten uoverskuelig opgave mere håndterbar.

| A196 og A396 - ISO19650

Værktøjerne i Aftale og kommunikation er udviklet til at understøtte arbejde med ISO19650. A196 indeholder 6 værktøjer som benyttes som en del af arbejdet på et ISO19650 projekt. A396 er en ISO19650 vejledning, som tager udgangspunkt i dansk praksis og YBL18.

| A160 - Introduktion til CCI og CCS

CCS og CCI er klassifikationssystemer baseret på internationale standarder, med det formål at give bygge- og anlægsbranchen et fælles sprog og metoder til at skabe entydig udveksling af informationer gennem hele byggeprocessen fra idé til drift. ”A160 - Introduktion til CCI og CCS” giver et overblik over de to klassifikationssystemer, og sætter læseren i stand til at benytte dem i praksis – både til klassifikation og identifikation.

| A161 – Molio Identifikation

Molio Identifikation understøtter CCS og CCI , som er klassifikationssystemer baseret på internationale standarder, med det formål at give bygge- og anlægsbranchen et fælles sprog og metoder til at skabe entydig udveksling af informationer gennem hele byggeprocessen fra idé til drift.

| A323 – LCA-kravstillelse

Vejledningen hjælper bygherre med at definere formål med LCA baseret på bygherres klimamæssige ambitioner. Vejledningen præciserer LCA-ydelsen på projektroller, og der præsenteres en IKT-specifikation, hvorigennem LCAmængder kan bestilles. Sammen med vejledningen udgives en eksempelsamling og (A323a) og en LCA-formålsskabelon, der kan anvendes til bygherres kravstillelse (A323b).

| A114 – Fordeling af projekteringsydelser, glasfacader og -tage

Anvisningen indeholder et katalog over mulige modeller for fordeling af projekteringsydelser og ansvar, mellem parter i fag-, hoved- og totalentrepriser inden for glasfacader og -tage.

| A162 CCI på en side

Eksemplerne giver brugeren et hurtigt overblik over CCI for de enkelte fag. Hver side indeholder fagrelevante klassifikationskoder, identifikationsmetoder, egenskaber og eksempler, så CCI er nemmere og hurtigere at tilgå.